Udsigt mod teglværksbakken nær Kærgården

På 1800-tallet lå der et teglværk på Kærgårdens jord.

Teglværket producerede ret store mængder afmursten og drænrør. En gammel opgørelse viser, at i 1859 fremstillede man 250.000 mursten. I 1879/80 nåede produktionen af drænrør op på 900.000 stk. Der er ingen kendte spor af teglværkets bygninger, men rester af lergravene kan ses som småsøer nær teglværksbakken.

Ved indretningen af Elsted Dyrehospital i den tidligere Elsted skole (1860-1910) fandt man nogle mursten mærket »Kærgaarden«. En af stenene kan ses på den lokalhistoriske samling på Lystrup Bibliotek.

Kærgården, der er sognet største gård, var oprindelig – som gårdene i Elev og Todbjerg – underlagt Skårupgård.

I 1799 solgte ejeren af Skårupgård, justitsråd P. N. Secher, Kærgården til sin søn N. J. Secher. Det viste sig dog hurtigt at sønnen var mere interesseret i pomp og pragt end i jordbrug. I karet foretog han en længere udlandsrejse med et langt ophold i Paris, hvorunder han ikke alene udviste en yderst ekstravagant opførsel, men indkøbte dyre møblementer, taffelure og kunst. Hans ødselhed blev omtalt i franske og senere danske aviser. Efter få år på Kærgården måtte sønnen sælge. Dette salg kunne dog ikke dække den store gæld. Selv ikke justitsrådens overdragelse i 1803 af Skårupgård til sønnen, kunne redde sønnen fra ruin.

Nogle vanskelige år for landbruget efter krigen mod England (1801 og 1807) og statsbankerotten i 1813 førte til, at Skårupgård i 1820 blev solgt på tvangsauktion og den ødsle og pragtsyge søn måtte med kone og 2 døtre søge ophold på en gård, som hans bror ejede.

Om Kærgården kan i øvrigt siges, at siden 1805 har dens skiftende ejere også været ejere af Elsted kirke, indtil den i 1927 overgik til selveje.