December 1999

December

Elsted kirke:

Elsted kirke er områdets ældste bygning rejst i sidste halvdel af 1100-tallet. Kirken er romansk med skib og kor og et senere tilbygget middelalderligt våbenhus.

Det karakteristiske styltetårn skriver sig fra 1500-tallet. Årstallet l807 og initialerne HCS placeret på tårnets vestgavl henviser til, at kirkens ejer, Hans Christian Secher, Kærgården, i l807 lod den dengang 7,8 m høje arkade i tårnet tilmure og erstatte af en portal i nyklassicistisk udformning.

Kirkesyn med efterfølgende istandsættelse har fundet sted helt tilbage fra o. år 1600. Eksempelvis er kirkens oprindelige syv små, rundbuede vinduer (tre i koret og to i hver af skibets langsider) blevet ændrede. Korets nord- og østvindue er tilmuret men kan stadigspores. Skibets to nordvendte vinduer kan man nu se som udvendige blændinger. Skibets træloft blev i 1693 og 1731 omlagt og forbedret. Sidstnævnte år har man formentlig givet træloftet et gipsdække, som man i øvrigt flere gange i løbet af l800-tallet ønskede fjernet. Det skete dog først i 1941-42, da bjælkeloftet igen blev frilagt. Kirkens inventar betegnedes i l880-erne som værende beskedent. Denne karakteristik har måske hos kirkeejer og gejstlige fremkaldt et ønske om en behersket fornyelse. Ønske eller ej – så iværksatte man i l888-90 en fornyelse af bl.a. alterpartiet og stoleværket samt ændring af prædikestolen fra 1639.

I 1920-erne oprettedes menighedsrådene, som gennem en ny kirkelig lov fik indflydelse på kirkens styrelse herunder også kirkesyn og vedligeholdelse. Kirkeministeriet har dog hele tiden haft en slags vetoret over for menighedsrådenes vedligeholds- og ændringsplaner. I de seneste år er den ministerielle vetoret dog blevet lempet betydeligt formentlig som en følge af tidens forstærkede tendens til selvforvaltning.

I 1996 afsluttedes et ret omfattende restaureringsarbejde af Elsted kirke. Menighedsrådet har i høj grad medvirket med ideer og forslag til kirkerummets restaurering og fornyelse. Bedømt ud fra det færdige resultat af arbejdet kan man med god ret hævde, at formålet med arbejdet ikke blot har været at restaurere kirkerummet men tillige – eller måske rettere i højere grad – at modernisere det.