Staklade i Elsted

I tiden op til landboreformerne i slutningen af 1800-tallet var der I Elsted – dvs. fra det nuværende beboerhus, hvor Elsted Søndergård lå og op til vejspærringen i Elsted by – beliggende i alt 13 gårde.

De fleste af disse gårde var fæstegårde under Skårupgård. Nu er de fleste af de 13 gårde borte og de tilbageværende ude af drift. Kun en enkelt af dem findes i dag med bygninger, der kan føres helt tilbage til fæstegårdssiden.

Det drejer sig om den nordligst beliggende gård i Elsted by, hvor såvel stuehus som udhuse stammer fra den oprindelige fæstegård.

Gården med dens meget reducerede jordareal ejes nu af entreprenør Vagn Terkelsen, nevø til den tidligere ejer Johannes Jørgensen, der døde i 1977.

Gårdene i Elsted by har fra gammel tid ligget tæt på hinanden omkring et grønt område kaldet forten. Denne placering af landsbyens gårde kan nu kun ses få steder.

I en undersøgelse fra tiden lige før kommunesammenlægningen i 1970 udført af Århus Universitet og omhandlende de bevaringsværdier, der skulle tages vare på i den nye storkommunes landsbyer, blev det da også fremhævet at forten i Elsted by var særdeles bevaringsværdig. Undersøgelsens igangsætter, Århus kommune, satte dog ikke efter 1970 noget arbejde i gang, der kunne føre frem til et konkret bevaringsforslag. Interessen faldt dog også brat da kommunen til stor overraskelse for mange beboere gav tilladelse til opførelse af parcelhuse på en stor del af forten.

Senere – i juli 1992 – udsendte Århus kommune en lokalplan vedrørende beplantning og regulering af visse arealer i Elsted. I planen, der havde været til lokal høring, dukker forten op igen. Den beskrives igen sammen med fortedammen som et sjældent og fint aktiv af stor bevaringsværdi. Men – ikke spor overraskende – siges det videre, at med den udførte bebyggelse på en stor del af forten må bevaringsværdien anses for værende tabt. Man mener dog, at den lille forterest syd for den tidligere og nu bevaringsværdige fæstegård sammen med fortedammen repræsenterer en bevaringsværdi, der bør udnyttes. Om det sker vil i særlig grad nok afhænge af den interesse, der kan mobiliseres i det lokale miljø.